Page 389 - Luftfartsret 2021
P. 389
Oleo-benet
En speciel konstruktion er oleo-benet.
Understelsbenets ene del fungerer som en
cylinder, i hvilken den anden del kan bevæge sig
som et stempel. Over stemplet findes olie og
derover igen luft. Luften er pumpet op til et tryk,
hvorved understellet kan bære sin del af flyets
vægt, når det står stille på jorden.
Påvirkning ved kørsel og landing trykker luften
sammen og dermed også hele understelsbenet,
hvorved der presses olie op gennem en åbning med en reguleret hastighed, alt
efter påvirkningens størrelse.
Understellet yder stor luftmodstand, hvorfor de ofte skærmes ind. På de mere
avancerede fly er der optrækkeligt understel.
Hydrauliske bremser
Lidt længere oppe på siden kunne du se et billede af pedalerne, som er koblet til
både sideror og i de fleste tilfælde også næsehjulet. Ud over dette kan flyets
hovedhjul være forsynede med hydrauliske bremser.
Hvis bremsen føles fjedrende, kan det
skyldes luft i systemet. Hvis pedalen
kan gå næsten i bund eller skal
pumpes med, før der opnås
bremsevirkning, kan det skyldes
mangel på hydraulik væske. Brug den
rigtige type, hvis der skal efterfyldes.
Evt. MIL-H-5606, som er den mest
almindeligt anvendte hydraulikvæske.
Tilbage til indholdsfortegnelse
389
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023