Page 24 - 2020-generel viden-færdig_Neat
P. 24
8.4.1 Brændstoftanke
Brændstoftanke kan være af forskellige typer. Enten aluminiumtanke eller
gummitanke.
Det kan også være en del af vingen, som er spærret af til brug for brændstof
(integraltank). Når man fjerner benzin fra tankens bundudløb, er det vigtigt, at der
er lufttilførsel, så der ikke dannes vakuum over benzinen. Der sidder som regel en
ventil i tankdækslerne, som sikrer lufttilførsel.
Fly er som regel udstyret med en mekanisk benzinpumpe i motoren samt en el-
pumpe. El-pumpen anvendes som back-up under start og landing. På højvingede fly
er der ikke brug for en ekstra benzinpumpe, da tyngdekraften klarer arbejdet. Man
kalder det faldtanke .
Hvis der er indsprøjtningsmotor på dit fly, kan der være monteret en booster-
pumpe, som bruges til priming af en kold motor før start.
Tankvælgere findes i mange udgaver. Nogle vælgere har 2 stillinger, en for højre og
en for venstre tank. Der kan være en midterstilling, som kan være enten OFF eller
BOTH. Man bruger den elektriske brændstofpumpe under start og landing, samt når
man skifter tank.
Praktisk brug af brændstofsystemer
- Vi starter med at tanke flyet. En stelforbindelse dannes mellem fly og tankanlæg
eller tankvogn.
- Så hældes brændstof på. Husk at få monteret tankdækslerne ordentligt. Benzin
kan blive suget op af tanken under flyvning, hvis dækslet er faldet af.
- Før start af motoren trykkes mixture-håndtaget ind så blandingen bliver rig.
- Tankvælgeren sættes på den tank, vi ønsker at bruge.
- Ved hjælp af primer-pumpen, som er en lille håndbetjent pumpe, pumpes
benzin direkte til cylindrenes indsugning (før ventil). Pumpen låses efter brug,
da der ellers kan suges benzin gennem den, og det kan medføre et merforbrug
(i koldt vejr kan det være nødvendigt at prime for at holde motoren i gang).
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020 24