Page 26 - 2020-generel viden-færdig_Neat
        P. 26
     Her ses et benzinsystem fra Cessna.
            Tankmålere, er kun vejledende.
            Foretag altid en pejling for at sikre,
            at du har den rigtige mængde og
            reservebeholdning til rådighed.
            Tankdæksler. Det dæksel, som
            sidder monteret på højre vinge, har
            en lille udluftningsventil, således at
            når der løber benzin fra tanken,
            dannes der ikke undertryk i den.
            Den venstre tank er forsynet med
            udluftning af en anden type, som
            kan virke som overløbsventil. Hvis
            du har tanket helt fuld, skal du
            sikre dig, at flyet er parkeret
            vandret, så benzinen ikke løber ud.
            Benzinvælgeren har 4 stillinger, Left (L), Right (R), Both og Off. Når vælgeren står i
            Both, kan du betragte de 2 tanke som ”forbundne kar”. Det specielle herved er, at
            benzinstanden i sådanne vil være lige høj i forhold til MSL og parallel med MSL. Det
            betyder, at hvis vælgeren står i Both, og du tanker i den ene tank, så vil der flyde
            benzin til den anden tank. Når du så har fyldt en tank op, vil benzinen løbe til den
            anden tank, og medens du gør klar til at fylde denne tank, er den første tank blevet
            lænset for måske 20 liter benzin, hvis du har været længe om at få flyttet stigen til
            den anden tank. Derfor skal vælgeren under tankning stå i L. Den normale stilling er
            BOTH, og under start og landing skal vælgeren stå i denne stilling. Under flyvning
            kan man stille vælgeren på L eller R, hvis man har fået ubalance mellem tankenes
            beholdninger.
            Dræn er der i begge tanke samt et filterdræn, som vi anvender før dagens første
            flyvning for at sikre, at der ikke er vand eller urenheder i benzinen. Det opsamlede
            benzin kommes tilbage i tanken, medmindre det er forurenet. Iagttag, at benzinen
            har den rigtige farve. Vand vil samles nederst i drænglasset – hvis der er noget.
              Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020         26
     	
