Page 11 - PPL-H 2021_Neat

Fra at betragte luftens strømning om en plade, vil vi nu gå over til formen på et

rotorblad eller vinge. Det er lettest, hvis vi efterfølgende kalder det et profil.

Nu skal vi ikke se på plader mere. Bernoulli fandt jo ud af, at hvis man havde en

krum overflade ville man få en højere lufthastighed og dermed et lavere statisk tryk

over denne.

Så vi laver et profil som det vist til højre. Der

er tegnet en linie - fra bagkant til forkant -
denne linie kaldes korden. Det er vinklen

mellem denne og den relative vind, der er profilets indfaldsvinkel.

Her er det hele så. Flyet er på vej nedad,

der er overtryk på undersiden af profilet.

På oversiden er der undertryk. De røde

kurver symboliserer størrelsesforholdet

mellem opdrift fra oversiden og

undersiden af profilet. Man regner med,
at 2/3 af opdriften stammer fra oversiden af profilet. Den sidste tredjedel stammer

fra overtrykket på undersiden.

Hvor den sorte pil går skråt op fra korden, (skal stå vinkelret på den relative vind),

har vi centret for opdrift, som kaldes trykcentret.

Hvad afhænger opdriften så af? De faktorer, der har indvirkning er profilets

opdrifts- koefficient, kaldet CL, afhænger af vingens udformning samt af

indfaldsvinklen. Luftens tæthed spiller også ind, størrelsen benævnes ½ (rho).

Hastigheden spiller også ind, eller rettere sagt kvadratet på hastigheden, som

2.
benævnes V Endelig gør også profilets areal S. Vi får:
2
Opdrift = CL ½V S

Så kan du jo prøve, om du kan lave en formel for profilmodstanden!
2
Modstand = CD ½V S
CD er modstandskoefficienten for det pågældende profil. Det er næsten ens formler

for de to begreb, hvor opdriften er kærkommen og modstanden er den

uundgåelige følgesvend, som vi prøver at gøre så lille som muligt.

Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole 2021, h.b.sunds@gmail.com S. 11