Page 778 - 2025 - Flyveteori - 9 fag - Roskilde_Neat
P. 778
Generel viden om luftfartøjer
Man benævner ofte magnetkompasset ”spritkompas”.
Det er dog ikke sprit, der er i flyets kompas, men syrefri
paraffin.
Kompassets nåle retter sig ind efter jordens magnetiske
kraftlinjer.
Disse kraftlinjer er forholdsvis svage og forløber ikke i lige linjer, men slynger sig
som åer over landskabet (se isogonerne på flyvekortet). Dette kan skyldes
forekomst af fx jern og andre magnetiske stoffer i undergrunden.
8.12.9.1 Kilder til fejlvisning
Når vi arbejder med kort, er de refereret i forhold til sand nord (geografisk nord).
Vinkel-forskellen på sand nord og det, vores kompas skulle pege på (magnetisk
nord), kaldes for variation.
Du studsede måske over ordet ”skulle”.
Der kan være ting ved vores kompas eller ting i flyet, som distraherer jordens
magnetfelt, så der opstår en fejlvisning.
Omkring hver eneste ledning er der et magnetfelt, som kan forstyrre kompassets
visning. Også headsættets små indbyggede magneter bringer vores kompas til
fejlvisning.
Flymekanikeren kan kontrollere kompasset og justere (deviere) det, så det
tilnærmelsesvis viser korrekt.
Restdeviationen angives i et såkaldt
deviationsskema, således at man til
forskellige kurser kan se, hvor mange grader
der skal korrigeres med.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 778

