Page 55 - Luftfartsret 2024
P. 55
Luftfartsret
Er flyet forsynet med transponder, skal denne være tændt under flyvning. Har
transponderen mode C, skal den stå i positionen ALT.
Man har vedtaget:
- at fly, som flyver VFR, indstiller koden 7000.
- Hvis et fly er i en nødsituation, indstilles 7700
- Hvis et fly har radiofejl, indstilles 7600
- Er man udsat for en ulovlig handling (kapring), indstilles 7500.
I dag er man gået et skridt videre, idet de helt nye transpondere udsender flyets
kaldesignal, f.eks. OY CTZ. Man kalder det mode S (SIERRA).
Det nyeste system giver flyvelederen disse informationer direkte på
computerskærmen, så han straks er klar over flyets identifikation og dets
flyvehøjde, og om man er på vej op eller ned i højde. Derudover genererer
computersystemer vektorer, som viser flyets position frem i tiden, baseret på
nuværende flyveretning og hastighed. Flyvelederen kan så se, om der er eller
vil forekomme konfliktende trafik.
Her ses signalet fra et enkelt fly på en
radargenereret computerskærm.
Her ses et radarbillede fra et besøg på EKKA.
OY-BKA ligger vest for Tange
sø på vej til en GCA
anflyvning.
De grønne plamager er
områder med nedbør.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2024 55