Page 13 - Biologibogen2017

Hvad er liv?

De fleste mennesker har sikkert en ide om hvad der forstås ved "det levende", men som alt
andet bliver det enkle kompliceret når man kigger nærmere på fænomenet og begynder at
se på det fra flere vinkler. Mange vil for eksempel umiddelbart definere noget levende, som
noget, der kan bevæge sig. Men hvad med et tog eller en sten, der ruller? Jamen så er det
vel noget der kan formere sig? Men hvad så med en computervirus? Jamen så er det vel
noget, der spiser? Men hvad så med et kraftvarmeværk, der æder kul? Alt i alt bliver
begrebet således sværere at håndtere når man dykker lidt ned i forståelsen af hvad "liv"
faktisk er.

Ifølge fysikerne, er alle processer i naturen styret af, at verden stræber mod uorden. Tænk
bare på rodet på dit værelse, et glas der går i stykker, når man taber det, et dyr, der rådner
op efter sin død, en parfume, der kan duftes i hele værelset, fordi den spredes ud i luften og
så videre. Fysikerne kalder denne drivkraft for termodynamikkens 2. lov.Fysikerne vil også
sige at det er energi, som er drivkraften bag alle processer, der foregår i universet. Måske er
det karakteristiske for levende organismer, at de er i stand til at påvirke denne drivkraft?
Molekylærbiologen og filosoffen Jesper Hoffmeyer skriver i sin bog “​Overfladens dyb​” , at 2
karakteristisk for livsytringer er "fravær af frihed", med hensyn til at lade kaosforhold råde.
Ifølge Hoffmeyer skaber levende væsener, ved deres liv, begrænsninger for at
termodynamikkens 2. lov kan gælde. Æggeskallen forhindrer således æggehvide og
æggeblomme i at splatte ud, huden på et menneske forhindrer vandet fra kroppen i at
fordampe; Alt i alt opstår der forhindringer for kaos. Levende organismer er enheder, som
hele tiden søger at opretholde en konstant balance i det indre miljø. Dette fænomen kaldes
homeostase. Livsprocesserne er således gennemreguleret af mekanismer og tilpasninger,
adaptationer; cellemembraner, proteiner, arvematerialer, organstrukturer og så videre, der
styrer livsytringerne og forhindrer tilfældigheder.

Et andet karakteristika ved levende organismer er, at de får energi til at begrænse
termodynamikkens 2. lov, ved nedbrydning af molekyler, organiske stoffer, hvorved energien
bundet i bindingerne mellem atomerne frigives til livsprocesserne, kaldet
stofskifteprocesserne. Populært sagt: "Vi skal spise mad for at leve".

Et tredje karakteristika for livet, som vi kender det, er at de levende organismer, i det
mindste på et tidspunkt, indeholder et arvemateriale, DNA, der kan videregives til afkommet.

Homeostase og adaptation

Et eksempel er opretholdelsen af menneskets legemstemperatur på omkring 37°C. Men
organismen er fleksibel indenfor visse grænser. Fx varierer menneskets
blodsukkerkoncentration gennem døgnet. Efter et måltid stiger blodsukkerkoncentrationen
og reguleres så tilbage igen til en ligevægtsværdi. Denne regulering styres af hormoner, som
sikrer at udsvingene holder sig inden for nogle fysiologisk acceptable grænser. Homeostase
opretholdes ligeledes ved adfærdsændringer; Eksempelvis kan en græshoppe flytte sig ind i

2 ​kortlink.dk/qnap
12