Page 14 - Biologibogen2017
P. 14

solen, for at holde sin kropstemperatur tilpas høj. Her ser vi en forskel mellem planter og dyr.
               Vi kender i hvert fald ikke til at planter er i stand til at udføre adfærdsmæssige tilpasninger;
               Planters orientering mod lys, eksempelvis forstår vi som noget rent kemisk eller fysisk pga.
               væksthormoner eller saftspænding.

               Organismen kan også udvise en fysiologisk tilpasning til ændrede livsforhold, såkaldt
               adaptation. Hos mennesker, som bor eller opholder sig i længere tid i højfjeldet, hvor
               iltkoncentrationen er lav, kompenserer organismen ved at danne flere røde blodlegemer. På
               den måde er blodet i stand til at binde og transportere tilstrækkeligt ilt. Tilpasninger –
               adaptation   –   til   livsbetingelserne   kan   iagttages   på   mange   områder,   heriblandt
               hudpigmentering og kropsform.

               Da der er grænser for cellens mulighed for tilpasning er der større overlevelsespotentiale
               ved hele tiden at udvælge, selektere, de bedst egnede. Biologisk set forklarer vi derfor
               formeringen som arvematerialets styring af cellen til multiplicering. Grunden til at vi dør
               skyldes således at vi har et begrænset antal celledelinger til rådighed. Når dette antal er
               opbrugt, ældes vi og dør. At dø er derfor en følge af formering; Hvis vi ikke dør bliver der jo
               ikke plads til de nye individer. Derfor er formeringen en meget vigtig del af  livet.



               Cellers opbygning og organisation


               Cellen udgør livets mindste enhed. I dette kapitel skal vi se på hvordan celler er opbygget og
               fungerer.


               Cellens opbygning


               Celler er små. De største celler, såsom den menneskelige ægcelle, er ca 150 mikrometer
               store. Det vil sige de kan kun lige anes med det blotte øje. Bakterier er kun 1- 2 mikrometer,
               hvilket vil sige at de kun lige kan ses i et lysmikroskop. Nogle vævsceller bliver dog meget
               lange, eksempelvis muskelceller (muskelfibre), der bliver op til 30 cm. lange og nerveceller,
               neuroner, der kan blive helt op til 1 meter lange.

               Vi skelner mellem forskellige typer af celler; arkebakterier, bakterier, plante-, dyre- og
               svampeceller på grund af forskelle i deres strukturer, af hvilke de væsentligste vil blive
               gennemgået i dette kapitel.

               Se en introduktion til celler: ​kortlink.dk/qmve















                                                                                                       13
   9   10   11   12   13   14   15   16   17   18   19