Page 18 - Biologibogen2017
P. 18

Figur. Liquid-bilayer-model af cellemembranen. Vi ser et tværsnit af cellemembranen, som er
               opbygge af et dobbeltlag af fosfolipifer med cellens indre(cytosolet) og cellens ydre miljø. I
               cellemembranen findes også cholesterolmolekyler, som gør cellemembranen mindre flydende
               og stærkere. I cellemembranen findes der ligeledes forskellige proteiner, fx. receptorer til
               hormoner, transportproteiner osv. Transporten af stoffer ind og ud af cellen sker gennem
               cellemembranen enten direkte over membranen eller gennem forskellige proteinkanaler.




               De prokaryote celler


               De prokaryote celler er som tidligere nævnt celler, der ikke har nogen cellekerne det vil sige
               at arvemassen i cellen ikke er adskilt fra resten af cellen af en cellemembran (se figur 6).
               Prokaryote celler findes hos to grupper af organismer - bakterier og arkebakterier. Det skal
               dog pointeres at vi ikke har stort overblik over slægtskabsforholdene i disse grupper, men
               arkebakterier og bakterier adskiller sig fundamentalt fra hinanden, da arkebakteriernes
               cellemembraner er opbygget af en anden slags fosforlipider. Denne opbygning gør
               cellemembranen stærkere og tillader derfor arkebakterierne at leve i ekstreme miljøer som
               fx. varme kilder og saltsøer. Slægtsskabsforholdene hos prokaryoterne har historisk været
               svært    at   afgøre   bl.a.   pga.   bakteriers   størrelse.   Men   efter   udviklingen   af
               DNA-sekventeringsteknikker er det blevet muligt at kortlægge bakteriers arvemateriale
               (DNA-sekvens) og dermed skelne forskellige arter fra hinanden.
               Ordet bakterie kommer af ​græsk βακτήριον (baktērion), som betyder lille stav, og sådan ser
               mange også ud i et lysmikroskop. De kan dog have meget forskelligt udseende, runde,
               stavformede eller spiralformede Bakterier er éncellede eller flercellede, men har ingen
               vævsspecialiseringer. Bakterier er kun ca. 1/100-del så store som eukaryote celler.



                Faktaboks


                                                                                                       17
   13   14   15   16   17   18   19   20   21   22   23