Page 20 - Biologibogen2017
P. 20
Levevis og økologisk betydning
Bakterier udgør et vigtigt led i fødekæder, på grund af deres enorme mængder, da de blandt
andet ved deres stofskifteprocesser laver organiske kulstofforbindelser om til kuldioxid
(CO ). Andre bakterier som fx. cyanobakterier kan udføre fotosyntese ligesom planter
2
hvorved de omdanner kuldioxid til organiske kulstofforbindelser. Undersøgelser har vist at en
dyrekrop faktisk indeholder ca. 10 gange så mange bakterier i forhold til egne celler. Man
kan sige at mange arter af bakterier har specialiseret sig til nicherne på og i kroppen;
Tarmbakterierne Escherichia Coli, lever således i symbiose med os i vores
fordøjelsessystem. Vi kan faktisk ikke overleve uden mange af disse bakterier og en
flercellet organisme kan derfor opfattes som et helt økosystem af mange habitater, hvor de
fremmede celler er symbionter med roller enten som parasitter eller mutualister.
Figur .Nogle bakterier kan leve under ekstreme leveforhold. Disse kaldes for extremophiler.
Her ses bakteriemåtter fotograferet i Islandske varme kilder. Her er temperaturen omkring 100
grader celsius. Se også: http://www.forskning.no/artikler/2014/mai/391747
Studiet af bakterierne kaldes for bakteriologi og er en særlig gren inden for mikrobiologien.
Bakterier anvendes særdeles meget i mikrobiel fødevareproduktion (ost, surmælksprodukter
etc.) og i genteknologibranchen. Bakteriers formering kan du læse om i kapitlet sexologi. For
en mere detaljeret gennemgang af bakterier henvises til Biotech-academys hjemmeside.
Eukaryote celler
De eukaryote celler er meget større end de prokaryote celler og indeholder flere strukturer
end de prokaryote celler - disse kaldes for organeller som gennemgås i de følgende afsnit.
Man mener at den eukaryote celle er opstået ved en såkaldt endosymbiose mellem flere
19
