Page 25 - Biologibogen2017

Figur. Elektronmikroskopibillede af en tarmcelle fra en laks. Det hvide på venstre side er
tarmhulrummet og blodbanen findes til højre for billedet (ikke synligt). Tarmcellerne er
stavformede og består af, ud mod tarmhulrummet, af en brush border (cellemembranen er
opbygget af små fimrehår kaldet cilier) som giver en stor overflade hvorover der optages
næringsstoffer og vand. Afgrænsningen mellem cellerne er svær at se, men de er adskilt af
såkaldte tight junctions (proteinstruktur som holder cellerne sammen og gør tarmvæggen
“tæt”) Den stiplede grønne linje viser afgrænsningen af en celle. I cellerne ses vesikler,
mitochondrier, golgiapparat og cellekerne.

Diffusion, osmose og aktiv transport

Det er en kemisk “grundlov”, kaldet ​termodynamikkens 2. lov​., at molekyler altid vil bevæge
sig fra områder hvor koncentrationen er stor til områder hvor koncentrationen er lille. Derfor
vil koncentrationsforskellen mellem cellens indre og den ydre resultere i en trykforskel,
kaldet for ​osmotisk tryk​. Ulempen ved denne transport er at den jo ikke kan styres. Det bliver
således koncentrationen af stoffer i omgivelserne, ligevægtspotentialet​, der bestemmer over
cellen og ikke omvendt. Dette kender vi fra for eksempel ilt, kuldioxid og vand, som jo skal
være til stede i visse mængder for at vi kan overleve.

Netop små molekyler som gasserne kuldioxid og ilt kan trænge uhindret igennem
membranen, hvilket sker i lungerne og fiskenes gæller. En sådan form for trans​port, med
strømmen, kaldes for ​diffusion ​(se figur). Vand bevæger sig også uhindret igennem
proteinkanaler kaldet aquaporiner med koncentrationsforskellen, hvilket sker i munden og
tarmene når vi drikker og på huden, når vi sveder. Da alle ioners koncentration er styret af
mængden af vand har vandtransporten en særlig stor betydning for cellen og da den ikke

24