Page 24 - Biologibogen2017
P. 24

endosymbiontteorien​. og som det ses på ​denne animerede model (​kortlink.dk/qn4d​) af
               mitochondrierne i cellen bevæger de sig i cytoplasmet, som var de levende celler. Har en
               celle et højt energiforbrug dannes der flere mitochondrier.

               Respiration

               Mitochondrierne er som før nævnt en vigtig faktor i cellens respiration. I respirationen
               omdannes glukose fra kosten sammen med ilt til kuldioxid og vand. Dette sker i en kæde af
               mange kemiske reaktioner i cellen og produktet af disse processer er 30 ATP-molekyler.
               Hovedparten af disse ATP-molekyler dannes i mitochondrierne som består af 2 membraner,
               hvori enzymerne der deltager i ​respirationsprocessen​ sidder.

               I et voksent menneske vurderes det at overfladen af alle mitochondriernes indre membraner
               udgør cirka 14.000 kvadratmeter, altså et ganske stort reaktivt område. Membranerne og
               hulrummene     rummer     alle   de   hjælpemolekyler   som   medvirker   i   de   kemiske
               omdannelsesprocesser.


               Grønkorn


               Grønkorn​, også kaldet kloroplaster har ligesom mitochondrier mange ligheder med bakterier.
               Denne lighed med visse bakterier har ført til formuleringen af endosymbiontteorien.
               Grønkornene findes hos planter og nogle protister. I grønkornene foregår plantens
               fotosyntese​ hvor kuldioxid og vand omdannes til glukose og ilt under påvirkning af lys.


                Observation

                Grønkorn i blade fra vandpest(​Elodea canadiensis​) observeret i mikroskop. Læg mærke til
                                                                                 5
                cytoplasmastrømmen, der får grønkornene til at flyde rundt i cellen .

               Levevis og økologisk betydning

               Vi ser og oplever de flercellede eukaryote organismer, da de udgør træerne, græsserne,
               blomsterne og alle de større dyr i naturen. Planter udgør typisk første led af fødekæderne i
               de fleste kendte økosystemer da de via fotosyntesen omdanner kuldioxid fra atmosfæren til
               organisk stof i form af kulhydrat. Dette organiske stof udnyttes af planteædere som så spises
               af rovdyr. Eukaryoter er derfor vigtige for os da de udgør hovedparten af vores kost. Men
               globalt er eukaryoters biomasse markant mindre end prokaryoters, som dermed har stor
               økologisk betydning. Dog er eukaryoterne vigtige for prokaryoterne da mange bakterier og
               arkebakterier lever af at nedbryde organisk stof fra eukaryote organismer.













               5  ​kortlink.dk/qv7a
                                                                                                       23
   19   20   21   22   23   24   25   26   27   28   29