Page 37 - Biologibogen2017
P. 37

biokemi og molekylærbiologi blev de bioteknologiske teknikker og metoder stadig mere
               forfinede. For eksempel muliggjorde kendskabet til kromosomer og gener fremstilling af
               svampemutanter med stærkt forøgede evner til fremstilling af ønskede produkter som for
               eksempel antibiotika. Evner, det ikke ville have været muligt at opnå ved tidligere kendte
               metoder.

               I dag skelner man - lidt populært - imellem 4 typer af bioteknologi:
               Blå bioteknologi - dvs. bioteknologi der vedrører havene og vandets bioprocesser
               Grøn bioteknologi - dvs. bioteknologi der handler om landjordens bioprocesser
               Rød bioteknologi - dvs. bioteknologi, der vedrører medicinske processer, samt
               Hvid bioteknologi, der handler om industrielle processer, som for eksempel
               fermenteringsprocesser.



























               Figur 2. Ved en enkelt måling af vægtændringen af kolben kan man få sig et mål for
               gæringshastigheden i en kolbe. Dett er altså et mål for produktionshastigheden. På denne
               måde kan der optimeres på leveforholdene.


                Fordybelse
                Læs om dansk bioteknologis historie igennem de seneste 75 år(​kortlink.dk/qnc4​)


               I 1973 skete imidlertid et af de helt store spring i den bioteknologiske udvikling. To
               amerikanske forskere Boyer og Cohen foretog den første gensplejsning. Herefter er
               bioteknologi blevet stort set synonymt med genteknologi og beslægtede teknologier.

                I 1988 oprettedes organisationen HUGO (Human Genome Organisation). Organisationens
               opgave var at koordinere forskningsindsatsen for over 1000 forskere fra 50 lande i Europa,
               Japan og USA. Den primære opgave, var sekventeringen af det humane genom, som blev
               fuldført omkring 2001 bortset fra nogle særlig komplicerede områder i genomet. I oktober
               2004 blev en næsten fuldstændig DNA-sekvens (over 99% af eukromatin-DNA’et) for
               menneskets arvemasse offentliggjort. Det samlede antal proteinkodende ​gener​ blev i
               november 2005 opgjort til ca. 27.000. I 2008 kunne ​molekylærbiologen J. Craig Vinter


                                                                                                       36
   32   33   34   35   36   37   38   39   40   41   42