Page 35 - Biologibogen2017
P. 35
figur…..). Grønkornene indeholder store mængder af det grønne magnesiumholdige
farvepigmentet klorofyl, som står for at “opfange” lyset som skal bruges for at drive
fotosyntesen. Som det fremgår af animationen på linket nedenfor involverer fotosyntesen
ligesom respirationsprocessen ATP. Her sker blot det modsatte, nemlig at lysenergien
anvendes til at omdanne kuldioxid og vand til glukose og ilt.
Fordybelse
Se en animeret gennemgang af fotosyntesen(kortlink.dk/qnb7)
Nettoformlen for fotosyntesen er:
6 CO + 6 H O + lys -------> C H O + 6 O
2 2 6 12 6 2
Ud fra sukker kan planter danne alle mulige energirige stoffer. Sukkeret bygges sammen til
lange polysaccharider i form af stivelse, der oplagres i stivelseskorn - nogle små sfæriske
partikler – såkaldte stivelseskorn, hvis størrelse og form afhænger af plantearten. I disse
stivelseskorn er stivelsen i molekylerne amylose og amylopektin organiseret i forskellige lag
kaldt lameller. Nogle af disse lag er mere ordnede end andre pga. korte kæder fra
amylopektin, der går sammen to og to og danner en dobbelthelix. Amylose og uordnede
kæder fra amylopektin findes i de andre lag.
Der er selvfølgelig planter som har udviklet alternative måder at ernære sig på. Eksempelvis
regnskovsplanten Rafflesia arnoldi, der er kendt for at have verdens største blomst. Selve
dens "krop" er reduceret til at være endosymbiontiske "celletråde", der udelukkende suger
næring fra andre planter.
Observation
Video af planten Rafflesia arnoldi fra Sumatra.Man har kendt denne planteslægt i 180 år,
men har først for nyligt kunnet placere den i planteriget. Problemet ved disse planter er, at
de hverken har rødder, blade eller stængler, kun tynde parasitiske tråde, der ligger skjult
inde i en værtsplante. Af de ca. 17 arter har Rafflesia arnoldii verdens største blomst, op til
1 meter i diameter og 7-11 kg tung.(kortlink.dk/qna4)
Betydningen af fotosynteseprocessen har været af enorm betydning for udviklingen af livet
på jorden - ikke bare fordi det skaber primærproduktionen, men også fordi ilten der frigives
som affaldsprodukt ved processen jo selvfølgelig gør respiration mulig, men også fordi O 2
muliggør dannelse af ozon i stratosfæren. Dette yder beskyttelse mod dræbende UV-stråler.
Ozonlaget opfanger dermed solens UV-lys, hvilket nedsætter sandsynligheden for at der
skal opstå mutationer. Tilstedeværelsen af ilt i atmosfæren er således en forudsætning for at
livet kan udbredes på jordens overflade. Vores atmosfære blev først iltholdig for 1,5 - 2 mia.
34
