Page 34 - Biologibogen2017
P. 34

Figur. Svampe betragtes af mange som “planter”, da de jo vokser på jorden og har
               “rødder”, men faktisk har de flere ligheder med dyr da de ernærer de sig som dyr ved
               at spise andres døde væv og lave respiration.

               De fleste svampe er et mycelium af tynde hyfer, der optager næring fra omgivelserne. Dette
               foregår ved nedbrydning af et næringssubstrat (fx muld, træ eller madvarer) eller gennem
               symbiose med en anden organisme, fx med en plante (mycorrhiza) eller en grønalge (​lav​).

                Fordybelse
                Se forskere undersøge forrådnelsen af døde legemer. ​Kortlink.dk/qnaz



               Anabolisme

               Anabolisme er en ​stofskifteproces ved hvilken større ​molekyler bygges op af mindre
               molekyler. Dette kræver energi. Anaboliske processer er medvirkende til opbygning af ​væv
               og ​organer​. De resulterer i ​cellevækst og differentiering, samt forøgelse af kropsstørrelse
               ved ​syntese af makromolekyler som ​proteiner​, ​kulhydrater og ​fedtstoffer​. Eksempler på
               anaboliske processer er ​knoglevækst og forøgelse af ​muskelmasse​. Kataboliske og
               anaboliske processer er modsat rettede, så det der opbygges ved anaboliske processer
               nedbrydes ved de kataboliske.


               Fotosyntese
               Siden 17. hundredetallet har videnskabsmændene været klar over at planter får energi på
               præcis samme måde, som dyrene, men de fandt også ud af at planter bare skulle have
               kuldioxid, vand og lys for at selv at danne de energirige organiske molekyler ved den proces
               vi kalder fotosyntese. Sådanne organismer kalder vi for primærproducenter og vi siger om
               dem, at de er foto-autotrofe (af græsk, der betyder foto (gr) = lys og auto (gr) = kan selv trof
               (gr) = spisende). Populært sagt kan man sige de laver "mad" til alle de andre levende
               organismer, som vi kalder heterotrofe (hetero (gr) = forskellig). Siden har vi opdaget at der
               også er bakterier, der er foto-autotrofe, så som purpur-svovlbakterier og ​cyanobakterier​, som
               man længe troede var alger og derfor også kaldes for blågrønalger.

               Planteceller er foto-autotrofe​, det vil sige at de altså laver deres energirige organiske
               molekyler selv ved ​fotosyntese​. Processen finder sted i plantecellernes grønkorn (se

                                                                                                       33
   29   30   31   32   33   34   35   36   37   38   39