Page 465 - 2019-færdig_Neat
P. 465

9.7.1  Vindtrekanten


            Til beregning af vindens indflydelse anvender vi vindtrekanten.
            På figuren til højre ses, at man er nødt til at holde

            en heading op i vinden og lade flyets næse pege på

            B hvis man vil flyve til A.



            Vindtrekanten fremkommer ved en
            sammensætning af

               -     TAS og heading (linjen TH (true heading))

               -     GS og track (linjen TT (true track))
               -     vindens retning og styrke (linjen med >>>)



            Her er en enkel fremstilling af vores flyvetur, som


            vi lavede udregninger til tidligere i dette fag.

            Vores tracks er markeret med 2 pile (det skal

            man ifølge god skik).
            Vinden er tegnet på med rødt (det var en hidsig

            modvind )

            Vort fly er placeret på ruten mellem EKHG og

            EKSD. Vi er nødt til at dreje flyets snude op i vinden for ikke at blæse mod højre.

            Uden at korrigere for vinden, vil vi få en ”afdrift” til højre. Derfor udfører vi det, der

            hedder en vindkorrektion, til venstre. Den retning flyets næse peger i, kalder vi for

            ”heading”.



            Havde vi fløjet turen med den angivne vind, ville vi have erfaret, at ved vind fra
            venstre drejer vi lidt til venstre, og styrer et mindre antal grader, end det vi havde

            målt. Teknisk set kaldes det ”vindkorrektionsvinkel” (wind correction angle WCA).

            Hvordan tror du, det ville gå med flyvetiden, som vi havde beregnet til 10 minutter

            og 48 sekunder?

            Det ville gå godt, vi ville få lidt længere tid i luften. Men passagererne vil måske sige,

            at det ikke er så godt.



              Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019            465
   460   461   462   463   464   465   466   467   468   469   470