Page 467 - 2019-færdig_Neat
P. 467

TAS, IAS og CAS

            Flyet bevæger sig med en vis hastighed gennem luften. Denne hastighed kaldes, som

            tidligere omtalt, for flyets egenfart eller true air speed (TAS).

            Flyets hastighed i forhold til den omgivende luft måles med en fartmåler.

                -  Den fart vi aflæser på fartmåleren kaldes for indicated air speed (IAS)
                -  Fartmåleren kan være behæftet med forskellige instrumentfejl. Når man

                    korrigerer for disse, kommer man frem til calibrated air speed (CAS).

                -  Hvis CAS korrigeres for højde og temperatur fås TAS, den fart vi bruger ved

                    navigation.


            Track

            Som tidligere omtalt måles retningen fra ét punkt til et andet som en vinkel målt

            højre om fra den meridian, der angiver sand nord (TN - true nord) til retningen. Den

            rute vi indtegner på kortet, kaldes vores track. Den retning (vinkel) vi kommer frem
            til efter ovenstående, kaldes for true track (TT).



            Heading

            Heading er den retning, flyets næse vender. Den er i vindstille sammenfaldende med

            track. I vindstille er ligeledes GS sammenfaldende med TAS.


            Drift

            I vindtrekanten fremkommer en vinkel mellem heading og track, som, fra heading til

            track, kaldes for drift (blå på ovenstående tegning). Den angives med fortegn.

                -  Ligger track ligger til højre for heading-linien, har vi højre drift, og vinklen er

                    positiv. I dette tilfælde skubber vinden flyet til højre, og vi må kompensere
                    ved at dreje flyet mod venstre.

                -  Ligger track til venstre for heading, har vi venstre drift, og vinklen er negativ.


            Vindkorrektionsvinklen

            Fra track til heading kaldes vinklen for vindkorrektionsvinklen (WCA). Den har samme

            størrelse som driften men modsat fortegn. Det betyder altså, at hvis du kompenserer






              Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2019            467
   462   463   464   465   466   467   468   469   470   471   472