Page 743 - PPL-2025-9fag
P. 743
Generel viden om luftfartøjer
8.9.7 Tændingssystemet
Tændingsmagneten bygger på induktionsprincippet.
8.9.7.1 Tændingssystemets funktion
En kraftig permanentmagnet roteres, og der induceres høj spænding, der er to
uafhængige magneter, der forsyner hver sit sæt tændrør.
Når kontakten åbner, afbrydes primærspændingen, feltlinjerne klapper sammen
og inducerer herved en højspænding (20.000 volt) i sekundær-viklingen, som via
strømfordeler føres til tændrørene.
Man tjekker begge tændingssystemer før take-off.
Magnetsystemet fungerer bedst, når motoren går med et omdrejningstal over
800 o/min.
Tændingssystemet er uafhængigt af flyets el-system.
8.9.7.2 Princippet i tændingssystemet
På figuren næste side vises princippet i tændingssystemet. Kun den ene magnet
er vist.
Den roterende magnet drives af motoren via tandhjul.
Når kontakten i primærkredsløbet åbnes af kammen på akslen, falder feltlinjerne
sammen, og støttet af kondensatoren vil dette bevirke, at der induceres en høj
spænding i sekundærviklingen.
Spændingen er ca. 20.000 volt, og strømfordeleren sørger for, at spændingen
kommer til det rigtige tændrør.
743
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025