Page 900 - PPL-2025-9fag
P. 900

Navigation



                9.11    Flyvningens gennemførelse


                Når alt det foregående er undersøgt, beregnet og fundet i orden til flyvningen,

                er det nu tid at checke flyet, komme brændstof på og sætte sig tilrette. Men før

                man kan komme i luften, er der en del at gøre i cockpittet.




                9.11.1      Logbog


                Før  enhver  flyvning  kontrollerer  man  ikke  kun  flyet,  men  også  flyets  logbog

                (rejsedagbog). Man sikrer sig bl.a., at den planlagte flyvning kan gennemføres

                uden  at  overskride  tiden  for  det  næste  eftersyn,  om  der  er  specielle

                anmærkninger  fra  fx  mekaniker  eller  andre  brugere,  om  forsikring  og

                luftdygtighedsbevis er i orden.




                Efter landing indskrives airborn-tid i flyets logbog sammen med oplysning om

                formålet  med  flyvningen,  afgangs-  og  ankomstlufthavn  samt  pilotens


                underskrift.

                I din egen logbog angiver du tiden fra flyet begynder at rulle, med henblik på at

                køre til banen for start, til flyet efter endt flyvning er parkeret igen.




                9.11.2    Tjekliste og opstart


                Ofte har man, som en hjælp til at huske det hele i den rigtige rækkefølge, en

                checkliste at gå frem efter. Tjeklisten omfatter bl.a. tjek af motor, flaps, at døre

                er lukket mm.



                9.11.2.1     Gyroen


                Man skal have stillet sin gyro, så man ved, at den passer, når man er i luften.

                Normalt sker det af to omgange:

                   - efter motorstart efter magnetkompasset i henhold til deviationstabellen

                   - på startbanen umiddelbart før start efter magnetisk baneretning

             Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025               900
   895   896   897   898   899   900   901   902   903   904   905