Page 274 - Luftfartsret 2021
P. 274
Grænselastfaktoren må aldrig overskrides. Der opstår permanente deformationer!
Det er ikke sikkert, at man umiddelbart kan se dem, men metallet glemmer aldrig
- piloten gør det måske!
Hvis brudlastfaktoren overskrides, sker der synligt brud på flyets struktur.
Illustrationen her viser
sammenhængen mellem
påvirkningen af G-kræfter og
grænselastfaktor /
brudlastfaktor.
Pilot A laver et loop i sit fly.
Han ser beklædningen på
oversiden af vingen bølge og
letter trækket i pinden. Da
flyet ikke belastes mere retter bølgerne sig ud, og vingen er som før.
Pilot B laver også et loop, men overskrider grænselastfaktoren. Der
opstår permanente deformationer på flyet.
Pilot C laver også et loop, overskrider både grænselastfaktoren på 3,8 G og
brudlastfaktoren på 5,7 G. Dele af flyet brækker af, så der er kun en udvej,
faldskærmen, hvis man har en!
For at beskytte mod overbelastning, har man bestemte hastighedsgrænser
at operere inden for. For at hjælpe piloten er fartmåleren forsynet med
farve- afmærkninger.
Her ses en fartmåler med de forskellige
fartområder.
Vi starter med at gennemgå hastighederne
fra den lave ende.
Den hvide bue er flapsområdet. Bunden er
stall-hastighed med fulde flaps og uden
motor (Vso).
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2023 274