Page 3 - Strategi for IKT og læring 2017-2020
P. 3
3
FORMÅL OG BAGGRUND
DIGITALISERINGSSTRATEGIEN skal tydeliggøre en rød tråd i valg af teknologier, kompetenceudvikling og
digital dannelse. Formålet er ikke at fokusere på mere teknologi, men på øget anvendelse af digitale
teknologier – digitalisering. Strategien skal belyse, hvilke nødvendige teknologier der bør satses på for
at skabe merværdi i forhold til skolens formål og brugergrupper. Derudover er planen udarbejdet med
1
øje for Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 og Strategi for den digitale
2
erhvervsuddannelse . Digitaliseringsstrategien omfatter konkrete indsatsaktiviteter, mål og
succeskriterier for skolens 3 kerneområder:
Uddannelse (Pædagogisk IKT)
Rekruttering, optag og fastholdelse (Pædagogisk og administrativ IKT)
Økonomi, ressourcestyring, administration og bygningsmasse – (Administrativt IKT)
De tre kerneområder udgør skolens samlede virksomhed, og digitaliseringsstrategien vil således
omfatte alle skolens områder, medarbejdere og elever.
KOMPETENCEUDVIKLINGSPLANEN beskrives dertil, som er et delelement i den samlede
digitaliseringsstrategi og anvendes som styringsredskab for implementeringen af teknologier og som
grundlag for evaluering i forhold til succeskriterier og resultatmål. Kompetenceudviklingsplanen skal
5
3
4
understøtte digital dannelse , digitale færdigheder og digitale kompetencer i forhold til både elever
og medarbejdere. Skolens ledelse fastsætter resultatmål for de enkelte indsatser.
Formålet med digitaliseringsstrategien og kompetenceudviklingsplanen er at skabe positive effekter
for eleverne og medarbejderne ved at understøtte:
1. Skolens pædagogisk- didaktiske grundlag
2. Skolens strategi og strategiske indsatsområder
3. Skolens mission, vision og værdier
4. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi
5. Den digitale erhvervsuddannelse.
1. Skolens pædagogisk- didaktiske grundlag og IKT
Skolens pædagogisk-didaktiske grundlag er udtrykker skolens syn på for pædagogik og læring
væsentlige begreber. Det pædagogisk-didaktiske grundlag er referenceramme for hensigtsmæssig
1 Digitaliseringsstyrelsen, regeringen, KL og Danske Regioner maj 2016.
2 Styrelsen for IT og læring 2015.
3 Digital dannelse opnår du ved at indgå i trygge og værdiskabende samspil med andre mennesker i den virtuelle
verden. Det gør du ved at forholde dig positiv, men også kritisk til andre brugere. Og nøje overveje egne og andres
intentioner, handlinger og udtryksformer i den virtuelle virkelighed (Center for Digital Dannelse, 2015)
4 Digitale færdigheder forstås som evnen til at anvende skolens især anbefalede teknologier til undervisning,
administration og samarbejde.
5 Digital kompetence forstås som evnen til at anvende digitale færdigheder i værdiskabende sammenhænge med
andre og udvise digital dannelse i egen færden virtuelt. På skolen forstås digital kompetence endvidere som evnen til
at arbejde med relevante nye teknologier i praksis.
Digitaliseringsstrategi og Kompetenceudviklingsplan SOSU FVH => 2020