Page 904 - 2025 - Flyveteori - 9 fag - Roskilde_Neat
P. 904
Navigation
Herefter slippes bremsen og man starter ud med fuld gas. Umiddelbart før man
når sin cruise-højde, retter man ud og tager langsomt gassen af til det ønskede
omdrejningstal er nået.
Tilbage til indholdsfortegnelse
9.11.3 I luften
Når man er i luften, drejer det sig om at holde højde og heading.
9.11.3.1 Højde
Som regel betyder det ikke så meget, om man flyver 50-100 ft over eller under
den højde man har bestemt sig for, men hvis man ikke hele tiden er opmærksom
på, i hvilken højde man befinder sig, er man pludselig meget højere eller lavere,
og det kan i visse tilfælde være meget uheldigt.
Man kan fx forvilde sig op i et TMA på denne måde.
Men også flyets øvrige instrumenter skal man jævnligt kontrollere, ligesom man
hele tiden visuelt skal holde øje med fx høje master eller andre fly.
9.11.3.2 Heading
Heading holdes ved at holde den magnetic kurs (MH), man tidligere har
udregnet.
Denne kurs er jo fundet som kurs i vindstille (TT) korrigeret for vind. Men svarer
den vind, vi har benyttet i udregningen, ikke til aktuel vind – hvad der ofte er
tilfældet – vil flyet blive skubbet ud af kurs, hvis der ikke korrigeres herfor.
Om en korrektion er nødvendig, finder man ud af ved visuelt at sammenholde
landskabet med kortet.
Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2025 904

