Page 37 - 2020-flyveprincipper-færdig_Neat
P. 37

Statisk afbalancering af ror

             Meningen med statisk afbalancering af ror er at undgå,

             at der opstår skadelige svingninger i rorene. Man kalder

             disse svingninger for ”flutter”, og de kan bevirke, at

             rorene rives af flyet! Disse kan opstå, hvis

             tyngdepunktet i roret ligger bag hængsellinjen. Ofte er
             arealet af roret bag hængsellinjen væsentligt større end

             det areal, som er foran denne linje. Her på billedet af undersiden af et ror er vist,

             hvordan man anbringer et blylod, således at roret afbalanceres.





             5.7.4 Aeroelasticitet
             Flyets vinger er i større eller mindre grad

             elastiske. Det vil sige, at de kan bøje på flere

             måder for at afdæmpe de påvirkninger, flyet

             udsættes for.

             Denne elasticitet virker på samme måde som

             affjedring af et køretøj, som kører på en ujævn

             vej.

             På den måde er konstruktionen med til at
             absorbere turbulens under flyvning. Selv store trafikfly har en vis elasticitet i

             vingerne. Det ses, hvis man betragter vingerne før start, når flyet kører, og så

             sammenligner med vingerne, når piloten løfter næsen på flyet, og der skabes

             maksimal opdrift for Take Off.




             Ved for høje belastninger og for høje hastigheder kan denne elasticitet give
             uheldige bivirkninger, f.eks. kan tippen komme til at vride så meget, at

             krængerorene kommer i flutter (skadelige vibrationer), som kan rive vingen i

             stykker. Man angiver en maksimal hastighed på flyet Nne (Velocity never exeed) af

             hensyn til dette problem.



             Tilbage til indholdsfortegnelse



           Flyveteori PPL(A)(UL)/LAPL             Henning Andersen, Midtjysk Flyveskole© 2020            37
   32   33   34   35   36   37   38   39   40   41   42